Pastis uden Pastis

Efter at have hørt godt om Bistro Pastis i Gothersgade et par år uden at have prøvet stedet selv, blev det endelig min tur i sidste uge. Det var et af de første steder i København til at slå sig på den nu umådeligt populære bistrogenre. Hvor der serveres ærkefranske klassikere tilberedt på et godt niveau og med et fornuftigt pris og kvalitetsforhold.
Det er et rimeligt stort sted, især når de om sommeren også har udeservering foran restauranten. Indretningen indendørs er holdt i lidt mørke farver med hvide duge. Absolut et sted med en vis charme ikke helt ulig en romantisk afstikker til byernes by.

Vi ankom uden bordbestilling, men var heldige at få et OK bord midt i lokalet. Det er med al tydelighed et populært sted, da alt var optaget ude og inde. Så bestilling i forvejen er helt sikkert ikke en ulempe.
Kortet består af lutter franske klassikere - Moules Marinieres, Boeuf Bearnaise og derudaf. Vin- og især champagne-kortet er rigtig interessant. Her er et imponerende udvalg til nogle ret fornuftige priser, selv vinnørderne burde kunne finde en flaske eller to, der vækker interesse. Mens jeg sendte lange øjne efter årgangs-champagnerne, hviskede min fornuft mig i øret, at det var sidst på måneden og ej tid til ødselhed. At det så samtidig var sommer, tirsdag, vi skulle have en mærkværdig blanding af mad og jeg har hørt det er åh så romantisk, hvordan kunne vi så ende med andet end en flaske af den billigste rosé til en 200-mand.

Til at akkompagnere vores lyserøde druesaft snuppede jeg en Foie Gras terrine mens min medspiser tog en laksetatar med salat og citruscreme. Min terrine kom med en lille salat og en velsmagende kompot på hmmm... var det kvæder eller æbler. Desværre var terrinen mærkbart undersaltet og når man kombinerer det med, at stedet vælger ikke at have salt og peber på bordene, er det svært at være rigtig begejstret. Det smagte fint men bare lidt for fersk. Min medspisers tatar smagte som den slags skal. Ikke de store dikkedarer med krydderier eller urter men en fin habil forret.

Til hovedret fik jeg Bouillabaisse, en ordentlig servering med blåmuslinger, jomfruhummer (i ental), tigerrejer, fisk og klassisk tilbehør i form af croutoner, aioli og revet ost. Suppen var af den klare slags. Nærmere en consommé end den fyldige og jævnede bouillabaisse man ofte støder på i Frankrig. Smagen manglede dog på ingen måde fyldighed. Suppen havde gode toner af både muslinger og fisk, mængen af fyld var generøs og ligeså var saltningen, så niveauet på suppen var så absolut godkendt. Det gav minder om Provence, så stor ros herfra for det.

Overfor mig blev der spist bryst af unghane med ratatouille og diverse andre ting. Igen en portion næsten i overstørrelse. Brystet var tilberedt til perfektion med en fin saftighed. En nødvendighed, hvis man skal servere fjerkræ på en restaurant. Det er desværre ofte man ender med et tørt trevlet stykke kylling. Og så er vi vel egentlig ikke videre end kinesergrillens halve måge med bjælker og s.........
Så igen skal der falde ros til restauranten, for ikke at gøre tingene sværere end de er. Og når bare man gør det, man gør, godt. Ak ja.

Da vi normalt er rigtig glade for sukker, ja nogle vil måske snakke om en hvis afhængighed, illusterer det til fulde hovedretternes størrelse, at vi måtte sige nej tak til mundvandsdrivende ting som chokolademousse og den allestedsnærværende Creme Brulée.

Summa sumarum endte vi med en regning på 800 finanskrise-plagede danske kroner for to gange to retter med en flaske prisbillig vin. Det leder os hen til:

Karakter 1-6: 4. Solide klassikere og godt håndværk. Absolut en kandidat til stamrestauranten og når man bare vil have noget godt. Der mangler lidt innovation og absolut skarphed for at rykke op på et femtal. Og så sæt dog salt og peber på bordene.

Kommer jeg igen: Ja, når man bare vil ud og have noget god vellavet mad uden de store dikkedarer. Niveauet på maden er ikke som hos Oubæk, men stemning og vinkort så meget bedre. Jeg skal dog lige skal vurdere konkurrenten Pierre Andre, inden jeg kommer igen...

At stedet så er blevet kåret til årets bistro 2009 hos AOK, fortæller også noget om niveauet og populariteten.

Og bagefter er det jo næsten pinligt at vi ikke ærede Tricoloren, Crossaint'en og Mitterands minde ved at starte middagen med en Pastis. Det må der rådes bod på næste gang....