Caviar er hva' vi har....

White Sturgeon på toast med blomkålspuré
-

Jeg har hidtil ikke haft den store, mere korrekt ingen, erfaring med ægte caviar fra støren. Så da altid semi-dekadente Løgismose arrangerede caviarsmagning med Rossini caviar, var chancen der for en enkelt gang i livet at smage den ægte vare. Ikke bare smage en smule, men prøve hele striben af caviar fra den relativt moderat prissatte Baerii til hamrende dyre Beluga.

Jeg fik købt en af de få pladser, og min indre gourmet har glædet sig usandsynligt op til dagen. Selve arrangementet startede med et lille foredrag af Jacob Rossini, der er caviar-importør. De vigtigste pointer var noget i retning af følgende:

- Al legal caviar på markedet kommer i dag fra opdræt.

- Det tager usandsynligt lang tid for en stør at blive kønsmoden, typisk 7-42 år. Heri ligger en stor del af forklaringen på prisen.

- Caviaren modner med salt i op til 16 måneder, hvor smagen udvikles.

- De forskellige caviartyper kommer fra forskellige arter af stør.

-

Og så til dagens bedste pointe:

- Der er rigtig mange støropdræt rundt omkring. Prisen vil falde markant de næste år.

The Ladies' Choice

Så var det ellers tid til at smage og vi startede ud med typen White sturgeon. En caviar til den lettere side men med flere gode nuancer. Den skulle efter sigende især appelere til de feminine ganer, og min kvindelige ledsager så da også svært tilfreds ud. Måske man skulle få et par dåser til en romantisk aften.....

White Sturgeon.

Hinderne på æggene er meget tynde og har ikke den poppende fornemmelse, man kender fra stenbider- og lakserogn.

Alle caviar-billeder er lånt fra Rossinis hjemmeside.

Jeg var især imponeret over hvor olieret og fed ægte caviar er.

Som nummer to kom Baerii-caviaren, der er lagret i 16 måneder, hvilket er den længste modningstid for samtlige typer caviar. Det er den kraftigst smagende caviar og samtidig den med den mest hårdføre membran. Derfor anvendes Baeriien ofte til at varme op og kan også stå distancen sammen med andre ingredienser. Jeg fik smagsnuancer af jord og stald. Det var ikke umiddelbart favoritten hos hverken mig eller min til lejligheden medbragte medsmager.

--Den kraftige Baerii.

-

De tungere sager

Dernæst var det tid til den lidt mere eksklusive Oscietre. Her fortalte Mr Rossini, at det er vigtigt at skelne mellem to typer af Oscietre stør, hvor den ene blev sammenlignet med at køre i Toyota, driftsikkert men uden speciel sex-appeal. Jeg kan ikke huske hvad Toyota-støren hedder og hvorfor belemre sig med det, når man kan få Lamborghini - Acipenser Gueldenstaedtii lyder det mundrette navn, der kan ses på dåsen. Bare husk de tre første bogstaver GUE, så skulle man være sikker.

Oscietre - Woodfood's favorit.

Jeg startede med at smage en tysk caviar, der ikke havde gennemgået modningen, der tager op til et år. Den blev beskrevet som en meget tør caviar med udpræget nøddesmag. Tør vil jeg ikke kalde et produkt, der primært består af fiskeolie, men nøddesmagen kunne jeg godt finde. Det var meget mildtsmagende, og interessant at caviar tangerer uinteressant, inden modningen. Det har ikke umiddelbart den samme charme og friskhed, jeg finder i de hjemlige rogn som stenbider og løjen.

Caviar og champagne

Løgismose leverede selv drikkevarerne, som var Champagne fra Serge Mathieu. Den var ok uden at være rigtig spændende. Det bedste var klart Løgismoses rundhåndede udskænkning. Jeg kunne godt vænne mig til at snackspise caviar, med at altid halvfyldt champagneglas i hånden...

Herefter var det tid til en fuldlagret Oscietre, vist nok fra Israel. Helt klart aftenens bedste caviar for mig. Fyldig smag, fed konsistens og laaang eftersmag.
-

The one and only - Beluga

Selve årsagen til caviarsmagningen, var at Rossini introducerer Beluga, der har været forsvundet fra markedet i et stykke tid. En Beluga-stør er først kønsmoden ved 40 års alderen og producerer derfor ikke æg tidligere. En af de mest sagnomspundne råvarer overhovedet, vanvittige kilopriser, værdsat som afrodisiakum og hvad ved jeg.

Hvordan smagte den så? Æggene var enormt bløde. De sprang stort set, man bare kiggede lidt inciterende på dem. En anelse lettere i smagen end Oscietre, men den vakte glæde rundt omkring mig.

En lille hilsen fra Kong Hans

Smagningen blev rundet af med to caviar-hapsere kreeret af Thomas Rode fra Kong Hans. Først White Sturgeon med blomkål, det er den på det øverste billede. Caviaren havde det lidt svært og blomkålen dominerede klart smagsbilledet.

Dernæst et filodejskræmmerhus med løg-is og Baerii. Den kraftigere Baerii fungerede langt bedre og hvis man skal sætte caviar sammen med andre ingredienser, må det være oplagt at bruge Baerii.

-

Dyrkøbt Caviarlærdom

En fantastisk aften lakkede mod enden i takt med at magnumflaskerne med dagens anden Champagne fra Philipponnat blev tømt. Lettere overrislet og meget klogere på caviar, lærte jeg følgende denne aften:

Spis caviaren uden noget. En lille klat på hånden giver caviaren det råderum, den har behov for.

Hvis man vil kombinere med mad, må simpelhed være nøgleordet i starten.

White Sturgeon har en ren super lækker smag, er vildt erotisk fuldfed og prisen er kun lettere sindssyg

Er det så pengene værd?
Svaret er simpelt - Aldrig i livet.

Men derfor kunne jeg godt finde på at købe det en sjælden gang i mellem. Jeg skal bare lige finde en god undskyldning overfor bankrådgiveren først.